Beslutning om petanquebane udskudt
På gårsdagens bestyrelsesmøde blev det besluttet at udskyde beslutningen om anlæggelse af en petanquebane. Dels gik det oprindelige forslag udelukkende på en placering af banen på fællesarealet ved siden af nr. 38, dels har der været udtrykt bekymring fra naboerne til fællesarealet i midten omkring en evt. placering der.
Vi vil derfor gerne fra bestyrelsens side opfordre beboerne til at komme med deres forslag til hvad de mener fællesarealerne skal bruges til (om noget). Det kan gøres ved enten at kommentere på dette indlæg, skrive et nyt eller ved at benytte den tråd, der er oprettet i vores forum.