Information fra Solrød Kommune
Bestyrelsen har i dag modtaget følgende fra Solrød Kommune. Omtalte dokumenter kan findes i dokumentarkivet under “Vejen” eller ved at klikke her:
Kære Nicolaj
Vedhæftet afleveringsprotokol med bilag.
Afslutningen på denne del af sagen har trukket ud, primært fordi der ikke har været enighed om arten og omfanget af de opgaver, der indgår i afleveringen og enighed ikke kunne opnås inden sommerferien.
Arbejder jf. bilag A og B i afleveringsprotokollen starter mandag eller tirsdag i uge 36 og forventes at tage 7 – 10 arbejdsdage.
Vi har ved gennemgang af området den 17. august konstateret, at der er opstået nye skader på kantbelægning og asfalt omkring nr. 26. som entreprenør ikke kan gøres ansvarlig for. Solrød Kommune vil i den anledning rette henvendelse til ejeren.
I den nærmeste fremtid vil Solrød Kommune tage initiativ til at få udfærdiget dokumenter til overdragelse af området.
God weekend.
Med venlig hilsen
Steen Danielsen
afdelingsleder