Vejfest 2009

Årets vejfest bliver afholdt

Lørdag den 8. august kl. 17


Der skal selv medbringes mad og drikke og arrangørerne låner gerne en ekstra grill.

Deltagelse koster 50,- for voksne og 25,- for børn. Er man under 3 år, er det gratis.

Tilmelding og betaling skal ske til Charlotte, Bakkelund 3, senest 1. juli.

Vejfest på randen af aflysning

Da der ikke har meldt sig nogen som deltagere til planlægningen af den årlige vejfest, vil der blive omdelt en tilmeldingsseddel som et sidste forsøg.

Giver dette heller ingen respons vil vejfesten blive aflyst :-(

Grundsalget i Havdrup Vest er skudt i gang

De første 10 villagrunde i Havdrup Vest er nu sat til salg.

Grundene, der bliver udbudt nu, er beliggende i områdets sydøstlige hjørne, ved Tykmosevej og Hovedgaden.

Grundene bliver udbudt til faste priser via EDC mæglerne.

* Læs mere om grundene og se salgsvilkårene på www.havdrup-vest.dk
* Eller find mere information om bydelen her på hjemmesiden.

Kilde: Solrød Kommune

Vejfest – festudvalg

På gårsdagens generalforsamling blev der, traditionen tro, nedsat et festudvalg til at varetage planlægningen af den årlige vejfest, der afholdes den anden lørdag i august. I år altså den 8. august.

Det har været de samme personer, der år efter år har stået for planlægningen og de giver udtryk for at de ønsker at nye kræfter kommer til og giver en hånd med planlægningen. Der skal derfor fra bestyrelsens side lyde en stor opfordring til alle festglade beboere om at henvende sig til en af de tilbageværende i festudvalget:

  • Bakkelund 3: Charlotte
  • Bakkelund 9: Eike
  • Bakkelund 35: Lisbet

Festudvalget mener selv at en eller to mere vil være ideelt.

Endvidere ønsker festudvalget større opbakning til opstillingen og nedtagning af telt. Det er ofte kun festudvalgets ægtefæller, der står for det praktiske og det er ikke rimeligt.

Sluttelig vil bestyrelsen komme med en opfordring til at kontakte festudvalget eller skrive her på siden hvis der er nogen, der har gode ideer til arrangementer eller lege til vejfesten. Det er fx blevet foreslået at starte med en petanque turnering inden vejfesten på Havdrup Petanque Klubs fine baner oppe ved hallen.

Referater fra generalforsamling

Referat fra gårsdagens ordinære og ekstraordinære generalforsamling ligger nu klar under Dokumenter > Generalforsamlinger.

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen ønsker at knytte følgende kommentar til den ekstraordinære generalforsamling:

Vedtægterne er forsøgt tinglyst men er blevet afvist da samtlige Bakkelunds matrikler ikke specifikt er nævnt i vedtægterne. Hvis dette krav skal opfyldes vil det kræve at vedtægterne bliver tinglyst på hver enkelt matrikel, hvilket vil medføre at grundejerforeningen skal betale tinglysningsafgift (pt. dkk 1400,-) pr. matrikel. Det samme beløb vil skulle betales hver gang vedtægterne måtte skulle revideres. Det er klart at et beløb af den størrelse vil belaste grundejerforeningens økonomi voldsomt, hvorfor det nøje bør overvejes om vedtægterne skal tinglyses. Dette naturligvis under forudsætning af, at der ikke er et krav om tinglysning fra Solrød Kommunes side.

Fordelen ved en tinglysning er naturligvis at vedtægterne fremadrettet vi være gældende på alle matrikler – også ved ejerskifte. Dette er principielt ikke tilfældet hvis vedtægterne ikke bliver tinglyst.

Generalforsamling – indkomne forslag

Der er ikke indkommet nogen forslag til generalforsamlingen i morgen tirsdag. Når det så er sagt er der kommet en mail med følgende ordlyd fra Bakkelund 3. Mailen er dog ikke formuleret som et decideret forslag, der kan vedtages eller forkastes og opfattes derfor mere som et diskussionsoplæg:

Fibernet

Jeg har talt med Seas-Nve og de kan give nogle rabatter på etableringsomkostninger til udlægning af fibernet hvis der er flere i grundejerforeningen der får det lavet på en gang.

De har ikke været specielt konkrete, men en hurtig uforpligtende håndsoprækning til mødet kan måske give et fingerpeg om hvorvidt der er interesse for den slags. Hvis der er nogle stykker der er interesserede tager jeg fat i Seas-Nve og hører lidt mere om præcis hvad der er de kan tilbyde. Jeg har allerede bestilt fibernet og afventer nu et møde med de folk der skal grave fiberen ind for at se hvorden de kan gøre det. Hvis de kan skyde den ind under indkørslen og ramme forholdsvis præcist der hvor der kan skal ind i huset siger jeg ja tak – ellers dropper jeg det formentligt (da jeg ikke gider lave hele indkørslen om). Hvis man ikke skriver under på en gravegodkendelse kan de ikke grave og bestillingen anullereres.

Som udgangspunkt koster det kr. 2995 hvis Seas-Nve graver og 95 kr. om måneden i fiberleje. Hertil kommer betaling til indholdsleverandør til internet, tv, tlf. Det er så vidt jeg kunne forstå på Seas de 2995 de ville kunne give noget rabat på.

Ekstraordinær generalforsamling 2009

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes

tirsdag den 28. april 2009 kl. 20.00

i Storrum IA, Havdrup Skole.

Dagsorden

  1. Ændring og godkendelse af vedtægter

Generalforsamling 2009

Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes

tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.00

i Storrum IA, Havdrup Skole.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger rapport for det forløbne år.
  3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Fastsættelse af kontingent og særlige bidrag.
  6. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag indsendt efter denne dato, vil ikke blive behandlet på generalforsamlingen.

Bestyrelsesmøde afholdt

Referatet fra seneste bestyrelsesmøde er uploadet og kan findes ved at klikke her.

Søg
Arkiv
Vejret i Havdrup
Havdrup
21/05/2012, 3:05 am
Klart
13°C
Vind: 3 m/s ØNØ
Solopgang: 4:50
Solnedgang: 21:27